ARTIKLER

Hanne Jensen har travlt i køkkenet, når der er fest i Harndrup Forsamlingshus

Af Jesper Gimbel Foto:  Hans Østergaard

Ledeord: Når familien forsamles til fest, foretrækker mange at bruge forsamlingshuset som ramme.

Det mrækes også i Harndrup Forsamlingshus, hvor familiernes mærkedage fylder meget i den travle arrangementkalender.

– Hovedparten er familiefester, og det er alle slags, både fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og så videre, siger Hanne Jensen, der er forsamlingshusets bestyrer på 18. år.

Forsamlingshuset kan dække op til 150 gæster på en gang, hvis det skal være. Men den store sal kan også deles i to af en kraftig foldevæg, og så kan der være to fester i gang samtidig.

– Ved konfirmationer har vi typisk to selskaber. Så er der naturligvis travlt i køkkenet, men heldigvis har jeg en god familie at trække på, fortæller Hanne Jensen.

Der er stor forskel på hvilke ønsker, folk kommer med, når de vil holde en fest i forsamlingshuset.

– Nogle har kigget på vores hjemmeside og på forhånd besluttet, hvordan menuen skal se ud. Andre er meget i tvivl. Så sætter vi os ned og snakker om, hvordan tingene skal være, fortæller Hanne Jensen og fortsætter:

– Mange gange kommer folk selv med drikkevarerne. Det er jo dér, de kan spare nogle penge. Det sker også, at der er nogle, som vil bage småkager selv.

Også menu-ønskerne kan variere meget.

– Det er ikke altid tarteletter og flæskesteg. Nogle vil gerne have en traditionel festmiddag, andre ikke. Vi tilbyder også temamiddage, for eksempel italiensk, mexikansk eller kinesisk, men de ikke kommet på vores hjemmeside endnu. Det sker også, at folk kommer med deres egne forslag, og det er vi altid åbne for, siger Hanne Jensen.

Gennem de 18 år, hun har haft med familiefester at gøre, har de på nogle punkter ændret sig.

– Folk drikker ikke så meget mere. De vil hygge sig, og nu er der altid vand på bordet til rødvinen. Det var der ikke dengang, siger hun.

– Og jeg tro gennemgående, at folk holder mere fest, når der er noget at feste for. Nu har vi en del 20 og års fødselsdage, det havde vi ikke så meget førhen. Og mange holder barnedåben ude, siger Hanne Jensen, der også i den kommende weekend får travlt.

Lørdag er der kobberbryllupsfest i Harndrup Forsamlingshus, og søndag er det en 70 års fødselsdag

RENOVERING 2011

Der bliver både festet og fikset

Renovering af Harndrup forsamlingshus for kr. 260.000,- 
 Håndværkerne og festerne har i 2011 måtte tage hensyn til hinanden. Således har forsamlinghuset både kunne danne ramme om selskaberne og samtidigt gennemgået en renovering af blandt andet deres toiletter og indgangsparti.
Harndrup forsamlingshus har nu et moderniseret indgangsparti som er handicapvenligt. Der er også blevet tilføjet et handicaptoilet til huset.

Ny artikel 2014

Tradition og fornyelse